Bliv medlem

Få adgang til at fiske i noget af Danmarks flotteste natur. Hos MV-LF kan du prøve kræfter med alt fra de store laks i Skjern Å og Storå, legendarisk havørredvand i Karup Å, til de kvidrende strømsteder højt oppe i de små tilløb, hvor tørflue- og nymfefiskeri efter stalling og bækørred kan dyrkes. MV-LF har også mange sociale aktiviteter. Juniorerne hygger sig virkelig ved at tage på fælles fisketure og weekendture med en instruktør. Oldboys består af et hold særdeles aktive ældre lystfiskere med et fantastisk kammeratskab. I vinterperioden er klubhuset åbent hver uge for alle der har lyst.

1 April Laks Kenny Og Per

Medlemskaber

MidtVest Lystfiskerforening tilbyder nedenstående medlemskaber.

Kategori Alder Foreningskontingent DSF kontingent I alt
Junior Til og med 17 år 200,- kr 0,- kr 200,- kr
Ungdom Fra 18 år til og med 25 år 1100,- kr 320,- kr 1420,- kr
Senior Over 25 år 1400,- kr 470,- kr 1870,- kr
Passiv Fra 60 år Se nedenfor    


Angående passivt medlemskab:

Seniorer, der er fyldt 60 år, kan indmelde sig som passivt medlem. Dette er kontingent fri, men kræver at man melder sig ind i MV-LF Oldboys Klub. Her betales et lille årligt bidrag til klubben, hvor man så har adgang til - og kan deltage i - Oldboys klubbens aktiviteter.

Et passivt medlemskab giver ikke ret til at benytte foreningens fiskevand, men giver ret til at deltage i foreningens sociale arrangementer, herunder generalforsamlingen.
Ved passivt medlemskab er man ikke medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund. Man kan - hvis man ønsker det - melde sig ind i DSF som personligt medlem.

 

Sådan gør du:

Medlemskaber oprettes ved at anvende nedenstående link til ”Meld dig ind”, hvor indmeldelsen sker vis Danmarks Sportsfiskerforbunds (DSF) hjemmeside.

Hvis man ønsker et passivt medlemskab, sker indmeldelsen ved at kontakte formanden for Oldboys Klubben (Henrik Lodahl tlf. 40152800 eller havbasse@hotmail.com)

Meld dig ind Hentet fra sportsfiskeren.dk